Endnu en tidligere medarbejder står frem i sagen mod Viegård Stutteri
Demonstranter i Skals mod Viegaard Stutteri. Foto: Dorthe Brauner Jensen
I dag, onsdag d. 16. august 2023 kl. 12:32, kunne Dorthe Brauner Jensen, administrator af Facebookgruppen “Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn” meddele, at endnu et vidne står frem i sagen vedrørende Viegård Stutteri.
Vi deler her en oversat udgave af den tidligere medarbejders udtalelse:
- Jeg arbejdede på Viegård i 2015, da jeg var 19 år. Jeg fik jobbet gennem min mor, hvis gamle rideinstruktør kendte Johns kone, som var fra Finland. Mit arbejde bestod i at fodre heste hver morgen. Derefter passede jeg hestene i hovedstalden, og det var her hvor alle de ‘bedre heste’ til salg var. De blev holdt i anstændig stand, men jeg bruger min tid på at putte creme på sår, som ryttere har forårsaget, og stramme næsebånd stramt i håb om, at de måske bare er lidt løsere end normalt. Jeg arbejdede mest for en ældre mand, der havde to heste der – den ene havde så ondt i ryggen, at hvis man overhovedet rørte ved den, trak den ryggen ned. Den anden havde en så hårdt misbrugt mund, at det var hjerteskærende, at forsøge at få et bid i munden på den. Vi viste også nogle heste til kunder, men kun én hest blev solgt, mens jeg var der. Da jeg rejste, var 95 føl allerede født. Der var to smede på stedet (vel at mærke, at der var 800 heste på det tidspunkt), og de trimmede hove nu og da, men for det meste var de i marken og lavede hø. De fleste af hestenes hove lugtede forfærdeligt, og var alt for lange. Vi vaskede dem og brugte tjære til at hjælpe dem lidt. Høen var forfærdelig kvalitet, og da jeg sagde, at nogle baller var mugne, blev jeg ‘børstet af’. Vi havde også to dyrlæger på stedet, men deres tid blev primært brugt til at kontrollere, om hopperne var drægtige. Jeg fulgte engang disse dyrlæger til foldene, hvor hopperne og føllene var. De havde alle forskellige typer af skader, der ikke blev behandlet. Disse to dyrlæger var helt fantastiske mennesker, og jeg spekulerer ofte på, om de blev holdt der mod deres vilje, da jeg ofte hørte en af dem tale om at forlade stedet. Ungheste-hallerne var de værste. Jeg omtrent to dage var jeg på disse steder, og jeg kan aldrig ikke se rædslen for mig. Hestene blev ikke holdt ordenligt, ingen strigling, ingen smed, ingen dyrlægepleje. De var alle meget tynde. Alle boksene, selv i de bedre stalde, havde mindst en meter højt strøelse, og det var fucking værst, da vi mugede dem ordentligt ud den sommer. Bogstaveligt talt hoppede hestene op og ned fra strøelsen i boksene - og nej, de kom ikke på fold. Bagerst i hovedstalden var der gruppebokse, hvor hopper og føl blev holdt. Hingste, der ikke var så vigtige, blev holdt i midten i midlertidige båse. Det var ikke sikkert. Vi flyttede også heste uden ordentligt udstyr – hingste, der ikke havde set udenfor i årevis og hopper med føl udenfor. Jeg vil også altid huske det ene føl, der var i hallen, hvor de kontrollerede heste. Dens mor var syg, og hun havde et mærke i hovedet, der lignede sommerfugl. Jeg kaldte hende Sommerfugl og tilbragte tid sammen med hende. Jeg græder næsten ved, at tænke tilbage på det. Jeg elskede også hest ved navn Contract. Ham lærte jeg piruetter og passage med. Jeg fik også privat træning af amerikansk træner, der kom der, da jeg havde fødselsdag. Jeg blev behandlet meget godt på min fødselsdag og generelt - sandsynligvis fordi jeg var værdifuld som arbejdstager, da jeg gjorde arbejdet for tre personer uden klage. Der var mange rygter om John og hans forhold til andet personale. Han var også meget ivrig efter at få os fulde. Jeg bemærkede også, at jeg var i en bedre position som finne, hvis forældre havde forbindelse til konen end mange af de andre medarbejdere, der var fra Polen. Mens jeg var der, besøgte politiet os én gang. Vi fik at vide, at vi skulle holde kæft og ikke tale med dem - nu er jeg klar over, at det kan skyldes, at han var involveret i en slags menneskelig trafiksituation med andre arbejdere. Jeg er så glad for at vide, at der i det mindste var nogle af hestene, der fik bedre hjem, såsom Central Park. Jeg har stadig i perioder mareridt fra det sted. Fotografering var strengt forbudt der, så jeg har kun gode billeder derfra.
Læs det oprindelige opslag her: “16 august 2023 - Endnu et vidne står frem.” (engelsk)
Kilder:
Dorthe Brauner Jensen i Facebookgruppen “Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn.” (2023, 16. august): “16 august 2023 - Endnu et vidne står frem.”
