Udforsk vores rejse og det, der driver os

Online Ridestævner blev skabt for at gøre stævner mere tilgængelige, fleksible og trygge for ryttere i hele landet. Siden 2020 har vi arbejdet for at give alle mulighed for at deltage i stævner hjemmefra – uanset erfaring, udstyr eller transportmuligheder.

⭐⭐⭐⭐⭐ 4.9/5 stjerner

Vi brænder for at skabe et trygt og motiverende univers, hvor ryttere kan udvikle sig i deres eget tempo og få faglig feedback fra uddannede dommere – uden pres og transport.

Vi arbejder for at gøre ridesporten mere inkluderende ved at skabe innovative løsninger, der gør det muligt at ride stævner hjemmefra i trygge rammer og giver både nye og erfarne ryttere de bedste forudsætninger for at udvikle sig i deres eget tempo. Samtidig sikrer vi professionel og brugbar bedømmelse fra uddannede dommere og et stærkt, støttende fællesskab, hvor alle kan være med.

Vores historie

Online Ridestævner blev grundlagt af Victoria i 2020, midt under coronapandemien. Som så mange andre ryttere oplevede hun, hvordan landet lukkede ned, stævner blev aflyst, og hele den verden, vi elsker, pludselig stod stille. Men netop dér opstod idéen: Hvorfor skulle man ikke kunne afholde stævner på en ny måde?

Det blev starten på en digital stævneplatform, hvor ryttere kunne indsende deres ridt hjemmefra og stadig få en ægte stævneoplevelse – med bedømmelse, rosetter og den velkendte spænding i maven. Det hele begyndte i det små, drevet af passion og lysten til at skabe noget meningsfuldt i en svær tid.

Efter en pause i stævneafholdelsen vendte idéen stærkt tilbage i 2022, hvor Isabella trådte ind i samarbejdet. Og fra det øjeblik tog rejsen fart. Med hver vores styrker, erfaringer og kærlighed til sporten har vi sammen genopbygget og videreudviklet Online Ridestævner til den platform og virksomhed, den er i dag.

Siden da har vi udvidet konceptet med både online velgørenhedsridt og et gratis online magasin fyldt med artikler, interviews og inspiration fra rideverdenen.

Vi er stolte af at skabe stævner, der er tilgængelige for alle ryttere – uanset niveau, bopæl eller disciplin. Vi ved selv, hvor meget sporten betyder, og hvor værdifuldt det er at få feedback, mærke konkurrencenerverne og modtage en roset, man virkelig har gjort sig fortjent til.

I dag samarbejder vi med erfarne fagfolk og stærke partnere, og vi gør os umage for at skabe unikke oplevelser – fra kvalitetsrosetter, du ikke finder til traditionelle stævner, til præmier fra nogle af de mest spændende brands i branchen.

Mød teamet bag

"Super smart koncept, hvor alle kan være med. Det er dejligt, at man kan ride hjemme i hestens og rytterens trygge omgivelser!"

⭐⭐⭐⭐⭐ — Jane Jensen T.