Vi er Online Ridestævner – skabt af ryttere, for ryttere
Online Ridestævner er skabt af os, Victoria og Isabella – to ryttere, der kender alt til stævnenervøsitet, logistikstress og følelsen af at ville mere end kalenderen tillader. Vi drømte om en måde, hvor ryttere kunne ride konkurrence på deres egne vilkår. Et sted, hvor stævneglæden, rosetterne og den professionelle feedback stadig var der – bare uden alt det, der holder mange tilbage. Derfor skabte vi et trygt og fleksibelt univers, hvor du kan ride stævne, når det passer dig, og stadig få den ægte oplevelse.
"Super smart koncept, hvor alle kan være med. Det er dejligt, at man kan ride hjemme i hestens og rytterens trygge omgivelser!"
★★★★★ — Jane J.
Det hele begyndte, da verden lukkede ned
I 2020 stod ridesporten stille. Stævner blev aflyst, og ryttere over hele landet mistede både fællesskab, udvikling og den velkendte spænding i maven.
Midt i den tid fik Victoria idéen: Hvorfor skulle man ikke kunne ride stævne hjemmefra – og stadig få den ægte oplevelse med bedømmelse, rosetter og konkurrence?
Det blev starten på Online Ridestævner. En lille, passioneret idé, der voksede, fordi den ramte noget helt essentielt: behovet for tryghed, fleksibilitet og fællesskab.
1000+ glade deltagere
★
250+ afholdte online stævner
★
90+ samlet års erfaring
★
1000+ glade deltagere ★ 250+ afholdte online stævner ★ 90+ samlet års erfaring ★
Vendepunktet – og rejsen der tog fart
Efter en pause i stævneafholdelsen vendte idéen stærkt tilbage i 2022, hvor Isabella blev en del af rejsen. Sammen begyndte vi at forme en platform, der kombinerer professionel feedback, flotte præmier og stævneglæde – uden stress, transport eller begrænsninger.
Siden da har vi udvidet med velgørenhedsridt, et gratis online magasin, og vi samarbejder med dygtige fagfolk og engagerede brands, der deler vores vision.
I dag er Online Ridestævner både et trygt alternativ til fysiske stævner og et fleksibelt supplement til træningen – og et fællesskab, hvor alle ryttere kan være med.
Mød teamet bag