Praktisk information
Deltagelse og krav
Vores distanceridtklasse er et sjovt og alsidig stævne, hvor alle kan være med – uanset hvordan du vælger at deltage. Du kan ride på din hest, gå med din hest, tage hunden med på tur, ride på kæphest eller køre i hestevogn.
For at deltage skal du tracke dine ture i løbet af hele perioden frem mod dokumentationsfristen. Undervejs opfordrer vi til, at du også indfanger stemningsbilleder fra dine ture.
Der er intet minimumskrav på distance.
Du kan kombinere alle dine ture – så længe de er dokumenteret korrekt, tæller de med i den samlede distance.
Præmier
Alle deltagere modtager en smuk 4-lags sløjferoset i guld/hvid med glimmer.
Tilmelding og betaling
Tilmeldingen er åben fra den 1. december til den 20. december 2025.
Når din betaling er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse på mail. I denne mail fremgår dit ordrenummer, som også fungerer som dit startnummer til stævnet.
Bemærk: Ordrebekræftelsen kan nogle gange havne i spam-mappen. Vi anbefaler derfor, at du tjekker både indbakke og spam, så du sikrer dig, at bekræftelsen er modtaget, og at du kender dit startnummer til stævnet.
Når din tilmelding er behandlet, vil dit navn, hestens navn og startnummer blive tilføjet til startlisten her.
Bemærk: Når betalingen er gennemført, vil din ordre stå som “Pending”. Dette er helt normalt og skal ikke bekymre dig – det betyder blot, at vi endnu ikke har afsendt rosetterne. Når rosetterne. er sendt, ændres status til “Fulfilled”.
Upload af dokumentation
Som noget nyt har vi lavet en “Upload dokumentation”-side, hvor du hurtigt og let kan indsende din dokumentation direkte til os. Du finder siden her.
Indsend senest den 25. december 2025:
Dokumentation af dine tilbagelagte distancer. Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at det præcise antal kilometer fremgår tydeligt.
Stemningsbilleder fra én eller flere af dine ture.
Vi beder dig venligst om at overholde fristen, så vi kan sikre en god oplevelse for alle deltagere. Overholdes den ikke, gælder vores regler og vilkår.
Yderligere information
Regler og vilkår gælder. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt, før du tilmelder dig, her.
Når vi har modtaget og behandlet alle ridt, bestilles rosetterne.
Du vil løbende få mails med opdateringer og besked, når rosetten er sendt.
Har du spørgsmål?
Du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål på vores FAQ-side her.
Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte på: onlineridestaevner@gmail.com eller vores sociale medier.
Del din oplevelse
Vi elsker at dele glimt fra vores deltagere og deres heste på sociale medier. Hvis du giver samtykke ved tilmelding, kan vi bruge dine billeder eller videoer til at inspirere andre. Vi krediterer dig naturligvis, hvor det er muligt.