Praktisk information
Bedømmelse
Alle programmer bedømmes af vores dressurdommer, Rikke Strange, som er uddannet dommer gennem Dansk Ride Forbund og har bedømt et hav af stævner – både fysiske og vores egne online stævner. Det betyder, at du får en kompetent og praksisnær vurdering af dit ridt, med feedback du reelt kan bruge i din videre træning. Du kan læse mere om hende her.
Dit ridt vurderes i procent.
Hver øvelse bedømmes individuelt og kan opnå op til 10 point.
Du konkurrerer kun mod ryttere, der rider på samme niveau som dig.
Vurderingskriterier:
Der bliver lagt vægt på, at hesten fremstår tilfreds, afslappet og i god balance, og at den er selvgående, går villigt frem til biddet og forstår det, rytteren beder den om.
Hos rytteren ses der på, om vedkommende gør sig umage med at hjælpe hesten, så den kan udføre sine opgaver korrekt. Det vurderes også, om rytteren rider præcist og har en korrekt og stabil opstilling.
En uddybning af karakterernes betydning samt mere info finder du i de tilhørende programmer nedenfor.
Program og kritikark
Som noget nyt finder du herunder fastlagte programmer for hvert niveau. Det betyder, at du ikke længere selv skal sammensætte dit program eller udfylde et kritikark. Du skal derfor heller ikke indsende et kritikark sammen med din dokumentation.
Niveau 5.2 - tilsvarende et MA-program (Download) - Se demonstrationsvideo her
Niveau 5.1 - tilsvarende et MB-program (Download)
Niveau 4.2 - tilsvarende et LA3+-program (Download)
Niveau 4.1 - tilsvarende et LA1-3-program (Download) - Se demonstrationsvideo her
Niveau 3 - tilsvarende et LB-program (Download) - Se demonstrationsvideo her
Niveau 2 - tilsvarende et LC-program (Download) - Se demonstrationsvideo her
Niveau 1 - tilsvarende et LD-program (Download) - Se demonstrationsvideo her
Når vores dommer har gennemgået og bedømt dit dressurridt, modtager du dit kritikark med point, kommentarer og det samlede resultat direkte på den mail, du tilmeldte dig med.
Læs mere under ‘Upload af dokumentation’ længere nede på siden.
Præmier
Alle ekvipager, der rider til 55% eller derover, modtager en elegant sløjferoset i strålende sommerfarver.
Rosetten er fremstillet i det smukkeste 25- og 38 mm enkeltvævede satinbånd, har en flot og fyldig diameter på X mm samt smukke, lange haler på X mm, der falder elegant – et stilfuldt og varigt minde om din præstation.
Blandt vinderne af alle sløjfedressurklasserne, på tværs af niveauer, trækker vi desuden lod om et gavekort på 400 kr. til United Horsewear.
Du kan allerede nu udforske udvalget og se, hvad du kan glæde dig til, hvis du bliver den heldige vinder, her.
Tilmelding og betaling
Tilmeldingen er åben fra den 1. august kl. 10.00 til den 20. august 2026 kl. 23.59.
Eftertilmelding er mulig (se “Yderligere information”).
Når du har betalt:
Du modtager en ordrebekræftelse med dit startnummer på den mailadresse, du har tilmeldt dig med.
Tjek også din promoverings- eller spammappe, hvis mailen ikke ligger i din indbakke, så du er sikker på at have modtaget bekræftelsen og dit startnummer.
Startlisten opdateres løbende med navn, hest og startnummer her.
Startlisten har dog ingen praktisk betydning, så eventuelle manglende opdateringer påvirker ikke din deltagelse eller din mulighed for at indsende din dokumentation. Du kan ligeledes altid finde dit startnummer i den ordrebekræftelse, du har modtaget.
Upload af dokumentation
Indsend senest nedenstående d. 25. august 2026 kl. 23.59 på vores “Upload dokumentation”-side her:
Et link til en video af dit dressurprogram.
Overhold venligst fristen – ellers gælder vores regler og vilkår.
Yderligere information
Regler og vilkår gælder. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt, før du tilmelder dig, her.
Når vi har modtaget og behandlet alle ridt umiddelbart efter den 25. august, bestilles det endelige antal rosetter.
Rosetten sendes som pakke til din nærmeste pakkeshop. Når din roset er afsendt, modtager du en mail fra PostNord med trackingoplysninger, så du kan følge forsendelsen hele vejen. Hold også gerne øje med din spammappe.
Du kan med fordel downloade PostNords app. Her får du automatisk notifikationer, når pakken er på vej, hvor den kan hentes, og når den er klar til afhentning. Derfor er det også vigtigt, at dine oplysninger er korrekte, så pakken sendes det rigtige sted hen, og beskederne når frem til dig.
Eftertilmelding:
Det er muligt at eftertilmelde sig fra den 20. august kl. 00.00 frem til den 25. august kl. 23.59 mod et tillæg på 60 kr. til det ordinære tilmeldingsgebyr.
Dokumentation skal stadig være uploadet senest den 25. august kl. 23.59.
Har du spørgsmål?
Du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål på vores FAQ-side her.
Er du i tvivl om tilmelding, udfyldelse af kritikark eller upload af dokumentation? Se vores trin-for-trin video-guides her.
Del din oplevelse
Vi elsker at dele glimt fra vores deltagere og deres heste på sociale medier.
Hvis du giver samtykke ved tilmelding, kan vi bruge dine billeder eller videoer til at inspirere andre. Vi krediterer dig naturligvis, hvor det er muligt.
God fornøjelse!
Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål? Tag et kig på vores Ofte stillede spørgsmål – og hvis du stadig mangler svar, hjælper vi dig meget gerne videre.
-
Vi kræver, at alle ryttere bærer ridehjelm under stævnerne. Hvad angår øvrigt stævneudstyr som stævnejakker, rosenknopper, hvide bukser/underlag osv., stiller vi ingen specifikke krav. Du er dog velkommen til dette, hvis du ønsker det. Vi ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor der er plads til alle, uanset om du har stævneudstyr eller ej. Du er velkommen til at ride med eller uden det udstyr, du foretrækker, medmindre andet er angivet ved tilmelding - dette gælder både for hest og rytter.
-
Rosetterne afsendes altid så hurtigt som muligt, efter vi har modtaget dem. Du vil få en bekræftelsesmail fra os samt besked fra PostNord, når din roset er sendt og kan trackes.
Hvis du endnu ikke har modtaget en mail, er det fordi rosetten endnu ikke er afsendt. Du er selvfølgelig altid velkommen til at spørge os om status, men vi anbefaler også, at du holder øje med vores sociale medier, hvor vi ofte deler opdateringer om leverancer. Bemærk, at vi typisk først bestiller rosetterne, når dokumentationsfristen er udløbet. Derfor kan der gå lidt tid med produktion og levering fra vores leverandør.
-
Ja. Du kan sagtens tilmelde dig flere klasser og betale samlet – du får blot ét startnummer, som gælder for alle dine tilmeldte klasser.
Det samme gælder, hvis du tilmelder flere personer, f.eks. dig selv og dit barn - I kan have samme startnummer, og det påvirker ikke jeres deltagelse. Vi bruger primært startnummeret til at holde styr på tilmeldingerne i vores system, så det har ikke nogen praktisk betydning under stævnet.
-
Ja. Vi er åbne for alle, og vi opdeler ikke i kategorierne hest eller pony.
-
Vi har oplevet stor succes med deltagere, der blot filmer deres ridt med en mobiltelefon. Derfor stiller vi ingen specifikke krav til filmeudstyr. Vær dog opmærksom på, at du som deltager er ansvarlig for, at dit materiale er af tilstrækkelig kvalitet til at kunne bedømmes af dommere eller andre relevante personer, jf. vores regler og vilkår.