📍 Online
Tilmeldingsfrist: 1. nov. – 20. nov.
Eftertilmeldingsfrist: 20. nov. – 25. nov
Dokumentationsfrist: 25. nov
Find flere praktiske informationer længere nede på siden.
Praktisk information
Bedømmelse
Når du deltager i et online ridestævne hos os, rider du et af vores dressurprogrammer og sender en video af dit ridt ind til bedømmelse. Herefter sendes dit dressurridt til bedømmelse hos vores dressurdommer, Rikke Strange, som er uddannet dommer gennem Dansk Ride Forbund. Du kan læse mere om hende her.
Dit ridt bliver bedømt på samme måde, som hvis du deltog i et almindeligt dressurstævne. Du modtager et kritikark med point, kommentarer og dit samlede resultat på din mail, så du både kan se din score og få konkrete input til din videre træning.
Sådan foregår bedømmelsen
Dit ridt vurderes ud fra de enkelte øvelser i det program, du har valgt.
Hver øvelse bedømmes individuelt på en skala fra 0–10 point. Pointene omregnes til sidst til en samlet procent, som udgør dit resultat i klassen.
Når du filmer dit ridt, skal hele ekvipagenkunne ses under hele programmet. Det er vigtigt for, at dommeren kan se de øvelser, der udføres, gennem hele ridtet.
Du konkurrerer kun mod ryttere, der rider samme niveau som dig, så du bliver bedømt og placeret blandt ekvipager, der rider et program på tilsvarende sværhedsgrad.
Vurderingskriterier:
Der bliver lagt vægt på, at hesten fremstår tilfreds, afslappet og i god balance, og at den er selvgående, går villigt frem til biddet og forstår det, rytteren beder den om.
Hos rytteren ses der på, om vedkommende gør sig umage med at hjælpe hesten, så den kan udføre sine opgaver korrekt. Det vurderes også, om rytteren rider præcist og har en korrekt og stabil opstilling.
En uddybning af karakterernes betydning samt mere info finder du i de tilhørende programmer nedenfor.
Program og kritikark
Herunder finder du de dressurprogrammer, du kan tilmelde dig.
Programmerne svarer i sværhedsgrad til LD-MA. Det er udelukkende programmerne herunder, der kan downloades og rides ved stævnet.
DRF‑programmer godtages ikke og bliver ikke bedømt.
Niveau 5.2 – tilsvarende et MA-program (Download) – Se demonstrationsvideo her.
Niveau 5.1 – tilsvarende et MB-program (Download) – Demonstrationsvideo på vej…
Niveau 4.2 – tilsvarende et LA3+-program (Download) – Se demonstrationsvideo her.
Niveau 4.1 – tilsvarende et LA1-3-program (Download) – Se demonstrationsvideo her.
Niveau 3 – tilsvarende et LB-program (Download) – Se demonstrationsvideo her.
Niveau 2 – tilsvarende et LC-program (Download) – Se demonstrationsvideo her.
Niveau 1 – tilsvarende et LD-program (Download) – Se demonstrationsvideo her.
Niveau 0.5 (skridtprogram) – tilsvarende et LD-program (Download) – Demonstrationsvideo på vej… Se evt. niveau 1’s demonstrationsvideo.
Præmier
Alle placerede deltagere modtager en flot 3-rings placeringsroset i lyserøde nuancer, fyldt med glimmer.
Rosetten er lavet i 38- og 24 mm knivplisseret satinbånd med to rækker takker og fem lange haler på 400 mm, og den måler hele 175 mm i diameter.
Antallet af placerede afhænger af antal deltagere. Se placeringstabellen her.
Tilmelding og betaling
Tilmeldingen er åben fra den 1. november kl. 10.00 til den 20. november 2026 kl. 23.59.
Eftertilmelding er mulig (se “Yderligere information”).
Når du har betalt:
Du modtager en ordrebekræftelse med dit startnummer på den mailadresse, du har tilmeldt dig med.
Tjek også din promoverings- eller spammappe, hvis mailen ikke ligger i din indbakke, så du er sikker på at have modtaget bekræftelsen og dit startnummer.
Startlisten opdateres løbende med navn, hest og startnummer her.
Startlisten har dog ingen praktisk betydning, så eventuelle manglende opdateringer påvirker ikke din deltagelse eller din mulighed for at indsende din dokumentation. Du kan ligeledes altid finde dit startnummer i din ordrebekræftelse.
Upload af dokumentation
Indsend senest nedenstående d. 25. november 2026 kl. 23.59 på vores “Upload dokumentation”-side her:
Et link til en video af dit dressurprogram.
Overhold venligst fristen – ellers gælder vores regler og vilkår.
Yderligere information
Regler og vilkår gælder. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt, før du tilmelder dig, her.
Eftertilmelding:
Det er muligt at eftertilmelde sig fra den 20. november kl. 00.00 frem til den 25. november kl. 23.59 mod et tillæg på 60 kr. til det ordinære tilmeldingsgebyr.
Dokumentation skal stadig være uploadet senest den 25. november kl. 23.59.
Har du spørgsmål?
Du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål på vores FAQ-side her.
Er du i tvivl om tilmelding eller upload af dokumentation? Se vores trin-for-trin video-guides her.
Del din oplevelse
Vi elsker at dele glimt fra vores deltagere og deres heste på sociale medier.
Hvis du giver samtykke ved tilmelding, kan vi bruge dine billeder eller videoer til at inspirere andre. Vi krediterer dig naturligvis, hvor det er muligt.
God fornøjelse!
Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål? Tag et kig på vores Ofte stillede spørgsmål – og hvis du stadig mangler svar, hjælper vi dig meget gerne videre.
-
Vi kræver, at alle ryttere bærer ridehjelm under stævnerne. Hvad angår øvrigt stævneudstyr som stævnejakker, rosenknopper, hvide bukser/underlag osv., stiller vi ingen specifikke krav. Du er dog velkommen til dette, hvis du ønsker det. Vi ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor der er plads til alle, uanset om du har stævneudstyr eller ej. Du er velkommen til at ride med eller uden det udstyr, du foretrækker, medmindre andet er angivet ved tilmelding - dette gælder både for hest og rytter.
-
Rosetterne afsendes altid så hurtigt som muligt, efter vi har modtaget dem. Du vil få en bekræftelsesmail fra os samt besked fra PostNord, når din roset er sendt og kan trackes.
Hvis du endnu ikke har modtaget en mail, er det fordi rosetten endnu ikke er afsendt. Du er selvfølgelig altid velkommen til at spørge os om status, men vi anbefaler også, at du holder øje med vores sociale medier, hvor vi ofte deler opdateringer om leverancer. Bemærk, at vi typisk først bestiller rosetterne, når dokumentationsfristen er udløbet. Derfor kan der gå lidt tid med produktion og levering fra vores leverandør.
-
Ja. Du kan sagtens tilmelde dig flere klasser og betale samlet – du får blot ét startnummer, som gælder for alle dine tilmeldte klasser.
Det samme gælder, hvis du tilmelder flere personer, f.eks. dig selv og dit barn - I kan have samme startnummer, og det påvirker ikke jeres deltagelse. Vi bruger primært startnummeret til at holde styr på tilmeldingerne i vores system, så det har ikke nogen praktisk betydning under stævnet.
-
Ja. Vi er åbne for alle, og vi opdeler ikke i kategorierne hest eller pony.
-
Vi har oplevet stor succes med deltagere, der blot filmer deres ridt med en mobiltelefon. Derfor stiller vi ingen specifikke krav til filmeudstyr. Vær dog opmærksom på, at du som deltager er ansvarlig for, at dit materiale er af tilstrækkelig kvalitet til at kunne bedømmes af dommere eller andre relevante personer, jf. vores regler og vilkår.